Det er vanskeligt at skaffe er præcist overblik over hvornår de forskellige forfædre til det morderne menneske
levede og ikke mindst deres indbyrdes slægt forhold. Tidstabellen hjælper med en grov inddeling af hovedegrupperne
af vores forfædre.

Der er to hovedeteorier for menneskes opståelse:

Multiregional model

Nutids mennesker udviklede sig på sammetid og parallelt på hele jorden, de regionale befolkninger blandede sig
og der ved hindrede afgørende forandringer i den store population. Derfor kom alle mennesker til at være næsten ens.

Out of Africa modellen

Teorien består i at en lille befolknings for 200.000 år siden har begivet sig til de forskellige egne af jorden.
Udkonkureret alle andre efterkommere af homo erectus der i blandt neandertal manden.

Tidstabel
Antropoidernes udvikling
Homo sapiens oprindelse og udbredelse.


Men en ting ved vi med sikkerhed, det har taget mange tusinder endog millioner af år, at nå til hvor vi er i dag.
Her er en lille beskrivelse som beretter om hvordan det må have været at leve for mange millioner af år siden.

Ilden

At beherske ilden er formentlig en af de største bedrift mennesket har gjort. Vi har kendskab til brug af ild der
går 2-3 mio år tilbage i tiden. På den tid har man ikke selv kunne frembringe ild, men har i begyndelsen behersket
den. Lynnedslag eller steppe brænde har skabt ilden, mennesket har taget den og holdt den i live. Ilden har haft
enorm betydning til at skræmme truende dyr eller til madlavning, nu kunne man tilberede frø og planter og var ikke
henvist til råt kød. Man kunne varme sig og solen var ikke længer bestemmende for døgnets rytme. Udover at ilden
kunne hjælpe med disse praktiske gøremål, havde den også en social effekt. Den har været samlingssted for gruppen
og der opstod formentlig en højre status for den som beherskede og passede på ilden, der har været lig med gruppens
overlevelse.

Det sociale liv

I og med vi udviklede os til at gå oprejst og kunne benytte vores arme, til at transporter ting med over store
afstande, blev vi i stand til at tage det nedlagte bytte med "hjem" i stedet få et indtage føden med det samme,
som andre primater. Føden blev indtaget i fællesskab hvad der har styrket gruppen og dents sammenholdet. Måske
gemte man endda noget til dårlig tider med ringe jagt udbytte, der har måske allerede her været tale om en slags
"fritid". Den lange barndom har også været med til at styrke det sociale fællesskab, man er blevet tættere knyttet
til hinanden og gruppens medlemmer har hver især haft en funktion, nogle var jægere andre samlere (brænde, frugt
og bær), kvinderne har født og passet børnene. Det har kunnet mærkes når et medlem døde, hvad der sikkert har givet
anledning til oplæring af "håndværk" og overlevering af erfaringer.

Døden

Døden har været uforklarlig (hvad den stadig eri dag) , men allerede dengang for mange millioner af år siden gav
den anledning til ritualer. Således stammer mange af de fund man gør fra gravpladser hvor vi finder de døde
begravet sammen med gaver i form af redskaber og smykker. Det tyder derfor på at man troede på et liv efter døden
hvor man kunne benytte disse gaver. På det plan er vi ikke kommet ret meget videre i dag med alle vores relegioner
og forsskellige forestillinger om hvad der er efter døden.........

Sprog

Det er ikke til at sige hvornår sproget opstod, men i takt med de flere og flere færdigheder er sproget naturligt
opstået fordi der har været behov for at kunne kommunikere disse færdigheder videre til den næste generation.
I starten har det kun været grynt som er blevet til lyde. Udfra de knogle rester af store dyr vi har fundet i
vores forfædres affald, må vi konkludere at man har kunnet kommunikere og koordinere, ellers har man ikke kunnet
jage og nedlægge disse store dyr. Deres sprog har selvfølgelig ikke været særlig avanceret og sikkert kun bestået
af nogle få lyde, slet ikke nok til egentlig at være et sprog, men det har været forstadie til et.

Redskaber

Vores kendskab til de første redskaber stammer fra ca. 2 mio år tilbage, der er tale om nogle småstensom der blevet
brugt til at skærer med. Det første egentlige redskab er Homo erectus "håndkiler" som er blevet brugt til at partere
bytte med. Legeledes har vi fundet boliger og træspyd og træskåle efter Homo erectus.

65 mio. Træspidsmus
4 - 1,5 mio. Australopihicinerne
2,5 - 2 mio. Homo habilis
2 mio. - 250.000 Homo erectus
400 - 250.000 Peking mennesket (Pithecanthropus)
300.000 Præ-Neandertal
200 - 30.000 Neandertal
85.000 Auriganc
40 - 30.000 Homo sapiens (eller Cro-Magnon)

En træspidsmus fra slutningen af kridttiden (tertiærtiden 65 mio. år) er sandsynligvis forløberen til de
forskellige abearte. Af de arter som hører til menneskeaber har orangutangen udvikleds fra vores stamtræ for 15 mio.
år siden, gorillaen og chimpansen udvikleds omkring 5-7 mio år siden. Vi nedstammer ikke fra de menneskeaber vi
kender fra i dag, men nok fra en chimpanseart som levede for 5-6 mio. år siden der ligner den nulevende
bonoboabe. Faktik er vores arve masse 99% identisk med denne.

For 4 mio år siden opstod den næste slegtgruppe australopihicinerne denne gruppe består af 6 arter som indbyrdes
er lidt forskellige. Australopihicinerne er fundet i syd- og øst afrika. Var ikke større end et 7-12 års barn,
hjerne rumfand 400-550 ml.og har for det meste gået oprejst. Et fund i Tanzania 1976 hvor to australopihicinerne
har afsat deres forspor i blød vulkansk aske for 3,6 mio år siden indikere at de gik oprejst. De kendte til ild,
våben og levede af frø, røder, blade og smådyr. Arten forsvandt for ca. 1,5 mio. år siden.
Det er dog klart at Australopihic havde nogle af de egenskaber som vi observere hos mennesket i dag. F.eks
havde det fødder der lignede menneskets mere end abernes. Det gik oprejst og kunne bære byrder over lange afstande
i modsætning til aberne. Hænderne fladedes ud ved fingerspidserne ligesom hos os, sådanne egenskaber er meget
avancerede i stadiet frem til den menneskelige fysiognomi. Selv om vi faktisk stammer fra en anden gren af
hominidernes stamtræet.

Homo habilis levede i perioden ca. 2,5 - 2 mio. Fra Homo habilis stammer de ælste redskaber vi kender til,
de er fundet i Etiopen og er omkring 2,5 mio år gamle. Der er tale om meget primitive redskaber, man har slået
flader af små sten så de blev skabe. Den slags tilhuggede sten dukker op i hele den forhistorisketid op til for
en nio år siden. Ved Olduvai Gerge i tanzania har vi fundet spor after den første "bygning", et stengærde, som er
blev dateret til at være 1,9 mio år gammelt. Her findes også vidnesbyrd om, at beboerne var kødædende, i form af
knuste dyreknogler, hvor marv og hjernemasse er blevet indtaget rå.
Det at vi har fundet dyerknogler og stenredskaber på samme sted kunne give anledning til den teoti dette er de
første spor af hjemmet. Og at børn ikke så let kunne klynge sig til moderen under vandring efter føde, sådan som
andre primater. Blandt primater er det kun mennesket der har et hjem, forstået som et sted hvod kvinder og børn
opholder sig mens mændene søger efter føde. En sådan base antyder en begyndene kønsmæssig arbejdsfordeling.
Sådanne spændende fund er dog sjældende og man kan ikke antage at de skulle være typiske og denne baggrund for
menneskehedens fremkomst og muliggjorde denne.
Men kan sige at disse væsnere afslører en bemærkelsesværdig
evolutionær ydeevne i form af kreativitet, vi normalt forbinder med mennesket. Dermed bliver betegnelsen
abemenneske ubrugelig. I dag er næsten alle forskere enige om at vi nedstammer fra Homo habilis, der er den første
art som benyttede redskaber.

Da homo-arterne udviklede håndkiler levede der stadig australopihicinerne. En ny slægt med et større
hjernerumfang var opstået.
En gang i 1980'erne fandt man i Nordkenya rester af en 160 cm høj dreng som døde for 1,5 mio år siden. Drengen
hører til homo erectus, de var jægere, spiste rødder, bær og ådsler, med deres håndkiler kunne de skærer i skind
og marvknuse knogler. De beherskede kun ilden dvs. de var ikke selv istand til at frembringe ild, men kunne så at
sige holde den i live. De benyttede ilden til at lave mad over, skræmme vilde dyr, lys og varme. Det er også
efter Homo erectus vi filder de første spor af boliger op til 15 meter lange, af grene stenblokke og gulve belagt
med huder. Vi har endvider også funde de første træarbejde i for af spyd og træskåle. Det tyder på et mentalt
niveau hvor man har kunnet forestille sig en genstand før man begyndte at lave den, måske og en forestilling om
hvordan den den skulle fremstilles. Nogle forskere går endda videre , idet at enkelte former (trekanter, ellipser
og ovale figurer) går igen på en masse af stenredskaberne.
Og man mener at Homo erectus har gjort sig umage for at fremfringe disse reglmæssig former, hvilket ikke synes at
stå i forhold til hvor lidt man egentlig har opnået ren praktisk. Er der her tale om den første spæde begyndelse
til æstetiske sans?
Homo erectus beherskede ikke kun ilde, men også havet. For ca 2 mio år siden spredte de sig i Asien,
der lykkeds det dem at komme til Java og Peking.

Java- Peking menneskeaben (400.000 til 250.000 år) blev fundet i 1921 i Chou-Kou-Tien nær Peking med støtte fra
Rockefeller gravede man i gennem 20 år 35-40 individer frem. Der blev fundet primitive sten- og benredskaber og
lag af aske og kul, som tyder på er disse urmennesker kendte til ilden. Java mennesket eller Pithecanthropus og
Peking mennesket lignede hinanden i anatomisk henseende. I nogenlunde samme alder som Peking mennesket eller
lidt ældre er Europas ældste menneskeform Heidelberg mennesket, med fundet af en Gibbon agtig underkæbe med et
udpræget menneskeligt tandsæt.

De ælste skelet fund i Europa er fundet i Spanien 1995, de er 780.000 år gamle. Der er Neandertal menneskets
forfædre og levede i Europa og mellem østen.
Præ-Neandertaller fandtes for ca. 300.000 år siden, fra næstsidste interglacialtid. De har sandsynligvis været
stamfader til Neandertal og Cro-Magnon mennesket. Fund er gjort i Tyskland (Steinheim) og England (Swanscombe)
skeletter fra disse fund ligner mærkeligt nok mere Cro-Magnon end Neandertal mennesket.

Neandertal menesket (klassificeret Homo sepiens neandertal) levede for ca. 120.000 år siden hovedesaglig
i syd- og mellem eouropa de var jæger samler. I 1899 fand man i Kroatien Neandertal knogler, sten
redskaber og kul, hvilket tyder på at man har berhersket ilden. Men man har ikke fundet redskaber af ben
eller horn blandt levnene efter dem, den type redskaber de frembragte plejer man at kalde Mousterien-redskaber,
efter et fund i Frankrig. Der er fundet Neandertal-ligende typer rund om på jorden og nogle måske så gamle
som 300.000 år. Det yngste fund er ca. 30.000 år gammelt, sandsynligvis levede neandertal og det morderne
menneske (cro-magnon) side om side igennem flere tusinde år indtil det uddøde.
Neandertalerne var ikke primitive de var begyndt at beherskede deres omgivelser udfra de redskaber vi har fundet
typer det på at Neandertal mennesket gik med tøj selvom det eneste tøj fund stammer fra Rusland og er ca. 35.000
år gammel. De har også haft ritualer ifbm. Begravelser hvad der fortæller os at individet har haft betydning
i gruppen. Neandertal mennesket kan være en tidlig udvandring fra Afrika af Homo erectus for omkring 700.000 år
siden, der derved blev en undergruppe af Neandertalere. Der er fundet Neandertal skeletter i Asien, Irak og så
lang væk som i Kina, der menes at være ca. 200.000 år gamle.

Auriganc mennesket (opkaldt efter fundestedet en Franske by), er fra oldstenalderen for ca. 85.000 år siden.
Denne type begravede deres døde sammen med redskaber og smykker (gennem borede tænder og sneglehuse), hvad der
typer på en kultur og skønhedssans. Man mener at det kan være indvandrere fra Asien som har fulgt med den vigende
iskappe, der er aldrig fundet Auriganc- og Neandertal mennesketyper i samme jordlag.

For 30-40.000 år siden levede Cro-Magnon mennesket eller Homo sapiens, knogle rester typer på at de kunne blive 190-200 cm høje
b.la fundet i Tyskland. De bliver ofte betragtet som de ændste repræsanter (Homo sapiens forssilis) for den
nuværende menneskerace.
De var jæger- samler, men i modsætning til Neandertal manden var deres redskaber meget mere kunstfærdigt udført.
Man har fundet både flindt, horn og ben redskaber, dolke, spyd, spydspidser, fiskekroge, kommandostave et redskab
til at stramme skind ud med, som vi ser det hos Eskimoerne. Homo sapiens lavede også figuere og skulpture
mest af dyr, dog har man fundet frodige kvinde figurer formentlig frugdbarhedsgudinder. Mest impornerende er nok
de 20-30.000 år gamle hulemalerier, som måle sig med vores dages kunst. Hovedesaglig er det dyr som er afbillede
i sort, rød, gul , hvide farver. Malerierne findes i dybe grotter og har nok fungeret som et slags templer, hvor
man takkede eller bad guderne om en heldig jagt. En god jagt var vigtig da kød kunne spises, skind kunne varme,
ben til våben/redskaber, fedt til lamper. Vi ved de havde et sprog, men ikke hvad de tænkte eller hvordan deres
samfund var organiseret, men de egendomelige hule malerierne og deres skikke med at ligge gaver i graven viser
at de troede at liver forsatte et andet sted. Deres primitive relegion gir os et glimt af det første
kunturmenneske med dets kunst og abstrakte forstillinger.

Ældste Danske fund er Koelbjergkvinden der er 9000 år gammelt.højde 155 cm ca. 25 leveår.