A (1862-1888)

Den jyske pendant til Det Sjællandske Jernbaneselskab hed Det Danske Jernbane-Driftsselskab, hvis første banestrækning var mellem Århus og Randers. Siden fulgte Langå-Viborg, Viborg-Skive, Skive-Holstebro, Nyborg-Middelfart, Fredericia-Vamdrup og Fredericia-Århus.

Til alle disse baner (der dog ikke åbnede på samme tid) anskaffedes i en årrække en bestemt lokomotivtype fra fabrikken Canada Works, som var ejet af entreprenørerne, der anlagde de første jyske jernbaner. Lokomotiverne anskaffedes i takt med etableringen og åbningen af nye jyske jernbaner, og flåden af A-lokomotiverne talte på sit højeste 20 eksemplarer. Det skal i øvrigt nævnes, at lokomotiverne først fik litra A i 1879 men blev for det meste benævnt som "Canada-maskinerne".

Ligesom på de første sjællandske lokomotiver havde lokomotiverne ikke noget førerhus, men havde dog fra starten en primitiv vindskærm - hvilket var mere end hvad sjællænderne havde. Lokomotiverne fik dog i 1865 monteret et "rigtigt" førerhus.

Lokomotiverne leveredes som "samlesæt" med skib til Århus, hvor de blev samlet. - Først af englændere og siden hen af danskere. Ligesom på de sjællandske lokomotiver, havde Canada-maskinerne mundingskrave på skorstenen, men den praksis ophørte allerede i 1860'erne, hvorefter samtlige lokomotiver fik den traditionelle cylindriske pladejernsskorsten.

A-lokomotiverne desuden kom til at spille en væsentlig rolle under krigen i 1864, da der skulle transporteres danske tropper og krigsmateriel gennem Jylland. Som bekendt trængte fjenden op i Jylland, og for at nogle af lokomotiverne ikke skulle falde i fjendens hænder, kørtes de ud på en endnu ikke færdig jernbanestrækning, blev løftet af skinnerne og parkeret i stenballast. Herefter afmonteredes blandt andet gangtøj og stempler, så lokomotiverne var ubrugelige for fjenden. To uger senere fik man imidlertid ordre på, at gøre lokomotiverne køreklar igen, da en division danske soldater skulle transporteres sydpå. Men for det ikke skulle være løgn, rykkede fjenden videre op i landet, og man måtte endnu engang gøre lokomotiverne ubrugelige, og denne gang transporteredes delene ad omveje til Sjælland.

Efter krigens afslutning blev den daglige drift lidt efter lidt genoptaget, og A-lokomotiverne var i drift frem til 1883, hvor de løbende blev udrangeret frem til 1888, og erstattet af de nyere litra B (1868-1932), E (1868-1932) og H (1868-1914).

A (1882-1956)

I 1882 - to år efter statens overtagelse af Sjællandske Jernbaneselskab - tiltrådte Otto F. A. Busse (den yngre) posten som overmaskinmester hos De Jysk-Fynske Statsbaner. På daværende tidspunkt var flåden af lokomotiver temmelig blandet, da praksis dengang var (af økonomiske hensyn) at anskaffe billige standardlokomotiver, når en ny banestrækning blev anlagt. Mange af disse eksisterende lokomotivers konstruktion var imidlertid på mange områder utidssvarende, hvorfor omkostningerne til vedligeholdelse af såvel lokomotiver som skinner var høje. Dertil kom, at trækkraften på mange af de gamle lokomotiver efterhånden var utilstrækkelig set i lyset af den kraftigt stigende jernbanetrafik.

Busse indså hurtigt, at det var nødvendigt med en standardisering af lokomotivparken, således vedligeholdelsesomkostningerne og tiden lokomotiverne var ude af drift kunne reduceres. Man var dog klar over, at det ikke var muligt blot at anskaffe store lokomotiver, idet skinnerne på mange jyske jernbaner var belagt med lette skinnetyper.

Busse gik derfor i gang med at konstruere en ny lokomotivtype, som skulle indgå i standardiseringen af lokomotivparken, hvor antallet af forskellige lokomotivtyper og dertil hørende reservedele skulle nedbringes til få typer, men anskaffes i stort antal.

Det nye lokomotiv skulle fremføre iltog med en maksimalhastighed på 90 km/t, og have en trækkeevne på 160 tons ved 80 km/t. Derudover skulle lokomotivet kunne køre på de eksisterende hovedstrækninger. Som noget relativt nyt for den tid, blev lokomotivet konstrueret med 2 forløberhjul monteret på en bogie, hvilket betød meget gode køreegenskaber, også i høj fart. Dette gav lokomotivet et "amerikansk" udseende, hvorfor lokomotivet ofte benævnes som "American". Førerhuset på A-lokomotiverne var stort og dybt, gav god læ til lokomotivpersonalet, og dannede siden hen forbillede for førerhuset på de senere K- og C (1903-1969)-lokomotiver.

De nye iltogslokomotiver fik litra A hos De Jysk-Fynske statsbaner, til trods for der stadigvæk eksisterede nogle af de allerførste "Canada-Works" lokomotiver (1862-1888), der fra 1879 officielt hed  litra A , hvor bogstavlitrering af De Jysk-Fynske lokomotiver fandt sted. Togpersonalet omtalte imidlertid aldrig Canada-Works lokomotiverne for andet end "Canada-maskinerne" og litraet var aldrig blevet påmalet de gamle lokomotiver. Den konkrete årsag til denne "dobbelt-litrering" står hen i det uvisse, men forfatteren af nedenstående kildemateriale anfører, at det muligvis skyldes, at de gamle lokomotiver skulle skrottes ved først kommende lejlighed efter bogstavlitreringens indførelse.

A-lokomotiverne kørte overalt på De Jysk-Fynske jernbanestrækninger, og enkelte kom efter dannelsen af DSB i 1885 til at køre på nogle sjællandske strækninger, herunder Skælskørbanerne.

Et A-lokomotiv var i 1913 involveret i Bramming-ulykken, hvor togstammen - bestående af blandt andet et A og K lokomotiv i forspand - blev afsporet efter Bramming station. Togstammen væltede og 15 mennesker blev dræbt og 54 såret.

De Jysk-Fynske Statsbaner havde generelt så gode erfaringer med det ny litra A lokomotiv, at Busse lod det danne grundlag for udviklingen og konstruktionen af de senere litra K og C (1903-1969) lokomotiver, efter den endelige organisatoriske sammenlægning af maskinafdelingerne øst og vest for Storebælt i 1892. 

Litra A kan i dag ses på Jernbanemuseet i Odense, og var en overgang placeret foran den store glasvæg ud mod Odense Banegård.

Supplerende kildemateriale: DSB Litra AKC af Steffen Dresler

As (1876-1929)

Da Klampenborgbanen (København-Hellerup-Klampenborg) åbnede i 1863, klarede Det Sjællandske Jernbaneselskab driften med eksisterende materiel, herunder Odin-lokomotiverne, der på dette tidspunkt havde gennemgået en række ombygninger.

I 1876 anskaffedes 4 nye tenderlokomotiver, der fik litra A (s'et blev først tilføjet ved sammenlægningen af Det Sjællandske Jernbaneselskab og De Jydsk-Fynske Statsbaner). Det var de første tenderlokomotiver, der anvendtes til fremførsel af persontog i Danmark.

Lokomotiverne havde et ejendommeligt "luftigt" udseende, hvilket primært skyldes det meget åbne førerhus med markiselignende plader hængende ned fra taget, og halvhøje sideplader, der sad et stykke over fodpladen. As lokomotiverne gennemgik dog en række ombygninger i årene 1905-1906, hvor førerhuset blev gjort mere tillukket, røgkammerdøren udskiftet og domen flyttet.

As lokomotiverne havde Klampenborgbanen som "hjemmebane" indtil århundredeskiftet, hvor de gradvist blev erstattet af de nye O-lokomotiver (1896-1952). Derefter blev de anvendt til rangering på blandt andet Roskilde, Frederiksberg og Nørrebro stationer, og indimellem blev de anvendt til lette godstog.

Som et kuriosum kan nævnes, at lokomotiverne i 1927 indgik i en lille opvisning på Københavns Hovedbanegård, i anledning af jernbanernes 80 års jubilæum.

Af (1949-1954)

Litra Af omfatter i realiteten to forskellige lokomotivtyper, af forskellig fabrikat. Begge lokomotiver er kommet i DSB's besiddelse som sidegevinst ved overtagelsen af Sydfyenske Jernbaner i 1949. Hvorfor DSB har valgt at give dem samme litra skal være usagt, men for at lette overblikket, benævnes lokomotiverne her som henholdsvis Af I og Af II.

Af I

Jernbanestrækningen Nyborg-Svenborg åbnede i 1897, som i de første år var et selvstændigt jernbaneselskab udenfor det på daværende tidspunkt dominerende Sydfyenske Jernbaner (SFJ). I 1902 blev strækningen imidlertid overtaget af SFJ, der straks anskaffede ny trækkraft. Lokomotiverne var i begyndelsen 1B0 koblede med Allan styring, men blev under SFJ's store ombygningsprogram i 1920'erne ombygget til 2B0 hjulstilling med Heusinger styring og overheder.

Da DSB overtog SFJ i 1949, blev lokomotiverne indlemmet i DSB's stab af driftsklart materiel, men blev dog derefter hurtigt udrangerede.

Af II

Odense-Nørre Broby-Fåborg Jernbane (ONFJ) åbnedes i 1906. Til betjening af strækningen var der fra Henschel anskaffet 4 stk. 2B0 koblede lokomotiver, der af udseende meget lignede DSB's K-lokomotiver (1894-1974).

Af II'erne havde relativt store drivhjul, og de kunne da også køre 75 km/t, selvom dette ikke var tilladt, grundet den delvis uindhegnede banestrækning.

Efter DSB's overtagelse af SFJ blev Af II lokomotiverne indlemmet i DSB's materiel, og forblev i drift på Sydfyn i nogle år derefter.