1. 1847 - 1860   Banen udenfor byen
2. 1860 - 1880   Helt nye baner
3. 1880 - 1900   Havnebane og nye stationer
4. 1894 - 1997   Frihavn og kystbane
5. 1899 - 1910   Ny godsbane og oplandsbaner
6. 1911 - 1917   Banen gennem byen
7. 1917 - 1921   Banen under byen
8. 1922 - 1930   Planen fuldføres
9. 1934 - 1939   Byen får S-bane
10. 1939 - 1972   Krigen forsinker udbygningen
11. 1972 - 1989   Nye S-banefinger
12. 1989 - 1998   Atter nye baner

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1847 - 1860   Den første jernbane i Danmark endte i datidens øjne   et godt stykke udenfor byen, der stadig var omgivet   af volde og stadsgrave.   1. Den 26 juni 1847 indviedes Roskildebanen       der i København fik station i Kongens Enghave,       uden for voldene.   2. I Valby anlages en station for udflugtsrejsende       til det sydlige Frederiksberg, der var et populært       udflugsmål for byens borger. Top

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1860 - 1880   Efter mange diskussioner - og trods det private jernbanesleskabs   uvilje - fik byen en ny banegård og nye banelinier.   1. I 1863 åbneds den første del af den nye banegård       en midlertidig Klambenborg station, og den tilhørende       banelinie ud over Nørrebro til Hellerup.   2. Året efter var hele den nye banegård klar og vestbanens       nye liie over Frederiksberg til Vigerslev blev taget i brug.   3. Samtidig nedlagde man den gamle banegård og banelinien       derfra via Valby til Vigerslev. Top

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1880 - 1900   Byen fik sin havnebane og efterhånden medførte væksten at der   kom nye stationer i yderkvartererne.   1. 1879 åbner Frederikssundbanen, der udgik fra Frederiksberg       station.   2. I 1879-80 kunne man langt om længe ibrugtage den sydlige        havnebane.   3. Da Nørrebro station åbnede i 1886 var spekulationsbyggeriet       allerede i gang i området.   4. I 1898 åbnedes den første "forstadsstation" i Vanløse.       den sydlige havnebane. Top

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1894 - 1997   Hovedstaden fik endelig sin Frihavn med jernbaneforbindelse,   godsbanegården ved søerne blev aflastet gennem anlæget af en   forbindelse mellem frederiksberg og Nørrebro stationer og   den nye Kystbane fik station på Østerbro.   1. 1 1894 åbnede Frihavnen og den fik jernbaneforbindelse       via en bane, som udgik fra Nørrebro station.   2. I Firhavnen anlages en station ved lejerne for       dampfærgeforbindelsen til Maæmø, som åbnede 1895.   3. Fra Frihavnen åbnede i 1895 den nordlige havnebane        til Norder Toldbod.   4. Forbindelsebanen mellem Frederiksberg og Nørrebro station       åbnede i 1896 og aflastede godsbanegården ved søerne.   5. Kystbanen til Helsiongør åbnedes i 1897 og førtes fra Hellerup       station sydøst på og langs Frihavnen til en ny station ved Østerport Top

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1899 - 1910   Med godsbanegården ved Kalvebodstrand tog man fat   på løsningen af banegårdsproblemerne. I forbindelse   hermed opstod et nyt havnebanenet omkring Sydhavnen.   Santidig dukkede de første egentlige oplandsbaner op i form   af to privatbaner.   1. I 1898 åbnedes Vanløse station.   2. Godsbanegården ved Kalveboderne åbnedes i 1901 og fik       forbindelse til Vestbanen ved Vigerslev.   3. 1904 åbnede man baneforbindelsen over Langebro til       Kløvermarken på Amager.   4. København - Slangerupbanen åbnede i 1906 og fik stationved       Lygten, et godt stykke fra den eksisterende Nørrebro station.   5. I 1907 åbnedes Amagerbanen, der nærmest København forløb       langs øens østkyst. Top

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1911 - 1917   Efter mange års debat kunne den nye hovedbanegård endelig   fuldføres, og dermed også den nye banelinie mod vest.   1. Forud for ibrugtagningen af Hovedebanegården blev godsbane-       gården omgygget og en ny banelinie for godstogene syd       om Valby kunne åbne i 1909.   2. I 1910 åbnedes Hovedebanegården syd for Vesterbrogade.       ved den gamle banegård ved søerne bibeholdtes "filialstationerne"       for Nordbanens og Klampenborgs persontog.       Derimod blev banerne til Frederiksbrerg og videre til Vandløse       hhv. Vigerslev nu kun trafikeret af godstog.   3. På banelinien fra Hovedebanegården til Vigerslev, hvor banen       stødte til den hidtidige, anlagdes en ny station i Valby og et       billetsalgsted ved Vester Fælledvej.   4. Fra Valby førtes persontogene til Fredrikssund ad en ny       højbane vis Vandløse. Top

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1917 - 1921   Med Boulevardbanen var 1906-lovens baneanlæg fuldført,   og de store, centralt beliggende banegårdsarealer blev   frugjort til byggeri.   1. I 1917 åbnedes der første af Boulevardbanens dobbeltspor og       Kystbanens og Klampenborgbanens tog førtes til og fra den       nye hovedbanegård.   2. Først da Boulevardbanens andet dobbeltspor kunne ibrugtages        i 1921 kunne Nordbanegården ved søerne lukkes og banen        til Nørrebro nedlægges.   3. Lokal protester medførte af Frederiksberg atte fik persontog,       i form af små lokaltog til og fra Vanløse.   4. Også Nørrebro station fik lokal togbetjening med tog til og fra Hellerup.   5. I sydhavnsområdet opstod et stort havnebanesystem, logesom       havnebanen på Islands Brygge blev forlænget. Top

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1922 - 1930   Med ringbanen slap byen endelig af med næsten alle   niveauskæringer mellem bane og vej, og santidig etableredes   den første nærtrafik.   1. 1930 kunne man ibrugtage 2ringbanen" så godstog uden       om byen ad banen Hellerup - Nørrebro - Vigerslev med       forbindelse til Frederiksberg.   2. Samtidig nedlages den gamle godsbane fra Lyngbyvej via gl.        Nørrebro station og Frederiksberg til Vigerslev.   3. Der indførtes persontrafik ad dele af ringbanen, mellem       Hellerup og Frederiksberg via de nye stationer Lyngbyvej,       Nørrebro og Godtgåbsvej. Top

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1934 - 1939   Med åbningen af S-banen begyndte jernbanen for alvor   at spille en rolle i byens interne trafik og at medvirke til   udflytningen til omegnen.   1. I april 1934 begyndte den elektriske drift på linien Frederiksberg       Vanløse - Hellerup - Klampenborg. Den eneste nye bane       strækning var en ny forbindelse Vanløse - Grøndal.   2. først i 1936 åbneds Fulebakken station.   3. I maj 1934 startede S-togsdrigten på København       Hellerup - Klampenborg. samtidig åbnede de nye       stationer Vesterport, Nordhavn og Svanemølle.   4. I november 1943 kunne den elektrificerede strækning mellem       Hovedebanegården og Valby tages ibrug. På denne strærning       på Dybelsbro station og Vester fælledvej billetsalg skitede navn       til Enghave. I Valby fik S-banen endestation ved en særlig       station øst for Vigerslev alle viadukten I maj 1936 startede       S-togstrafikken på Holtebanen. Top

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1939 - 1972   Den storstilede udbygning af S-bane som DSB allerede planlage   inden krigen kom til at trække længe ud.   1. Første del af Ballerup banen var Valby - Vanløse, der åbneds i       september 1941 hvorved S-bane ringen var sluttet. På strækningen       åbnedes nye stationer valby Langade og Peter Bangsvej.   2. Først i 1949 kunne etappen Vanløse - Ballerup tages i brug.       På strækningen åbnedes nye stationer Jyllingevej og Skovlunde       og der var indtil vidrer enkeltspor mellem Herlev og Ballerup.   3. I juni 1953 indviedes S-banen Valby - Glostrup samt de nye       stationer Hvidovre og Brøndbyøster. Der var bygget en stor       sporudfletning ved Vigerslev og lagt nye særskilte spor       for S-banen langs fjerntrafiksporene, men indtil videre       var der enkeltspor mellem Hvidovre og Glostrup. Top

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1972 - 1989    I løbet af 1970'erne kom der endelig gang i anlægsarbejdet   med de nye S-banefingre.   1. I maj 1963 forlængedes S-banen fra Glostrup via den nye       station Albertslund til Tåstrup. samtidig udbyggdes hele       strækningen til dobbeltspor.   2. I april 1964 åbnedes Rørovre station.   3. I oktober 1972 kunne Vallensbækbanen, den første etappe af       Køgebugtbanen, endelig tages ibrug. På strækningen åbnedes       de nye stationer Sydhavn, Sjælær, Ellebjerg, Åmarken,       Friheden, Avedøre og Brøndby Strand.   4. Fra april 1976 fortes Hareskovbanens motertog ikke længere       til Lygtens station på Nørrebro, men ad nye spor via Ryparken       til Svanemøllen, hvor der var omstigning til S-tog.   5. I september 1977 indledtes den elektriske drift på Hareskovbanen       ved at viderføre linie H fra Østerport til farum. Samtigig       åbnede Emdrup en ny station, efter den gamle       havde været lukket siden 1948. Top

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1989 - 1998   Store baneanlæg er påbegyndt i Hovedstaden i de senere år.   1. Sidst i 1986 åbnedes de to nye standsningssteder Lindevang       og Solbjerg på Vandløse - Frederiksberglinien.   2. I 1996 åbnedes det nye stationssted Bispebjerg på       Vanløse - Helleruplinien.   3. Forbindelsen over Øresund blev påbegyndt i 1996 og       påregnes åbnet til Lufthavnen i 1998. Undervejs anlægges       Ørestaden station.   3. Øresundsbanen sættes også i direkte forbendelse med       Roskildebanen, således at godstog og evt. også       persontog kan køre udenom København H. Top